Top
Menu Luk

Info om rydning af dødsbo


At skulle rydde et hjem efter en pårørende, der ikke længere er iblandt os, kan være en smertefuld og tung opgave. Derfor er der mange, der vælger at sælge hele eller dele af dødsboet. Står du i en situation, hvor du overvejer, om du skal sælge din pårørendes dødsbo, har vi her en lille oversigt over, hvordan du kan gribe det an.

Hvad kan og vil du selv?

Det er meget forskelligt fra situation til situation, hvad de efterladte kan magte. Der findes dem, der står med et uoverskueligt bo, hvor de ikke har lyst til at fjerne noget fra boet. Der er også dem, der gennemgår boet for de sentimentale genstande, dem de gerne vil sende videre i familien som arvestykker eller genstande, de mener, har værdi.

Overvej derfor, hvad det er for et slags bo, du står med. Er der noget fra det, du vil beholde? Hvis du har muligheden, kan det være en god idé at gennemgå boet med en eller flere familiemedlemmer, så I sammen kan vurdere, hvad I skal stille op med boet. Gennemgå det fra en ende af, uden at gå for meget i detaljer, for det kan gøre processen uoverskuelig.

Når I har fundet og flyttet de ting, I gerne vil beholde, kan I overveje, om dødsboet skal ryddes. Så kan i gå i gang med at søge efter firmaer, der opkøbet dødsboer. Det er nemlig næste skridt i processen.

Hvad skal de gøre?

Mange ved nok godt, at det at rydde et dødsbo betyder, at firmaet køber al inventaret og genstandene. Mængden er noget, I bliver enige om sammen. Er der eksempelvis en stor skænk, I gerne vil beholde, men i er ikke interesseret i det, der ligger i skænken, kan I aftale dette med firmaet.

Der sker faktisk det, at de typisk møder op på adressen – efter aftale naturligvis – og derefter gennemgår I sammen boet. Her taler I om, hvor meget I ønsker at gå af med, og firmaet vurderer derefter, hvor meget de har lyst til at give for de ting, I vil sælge. På den måde minder det meget om en ganske almindelig handel.

En væsentlig forskel er dog, at flere firmaer, der rydder dødsboer, ofte også tilbyder at rydde op og gøre rent. Det betyder, at de eksempelvis ikke efterlader skrald og værdiløse genstande til jer, så I selv skal fjerne det. Dette er en service, som de bruger, fordi de godt ved, at det at rydde et dødsbo kan være en hård affære. Samtidig er det det, der er med til at gøre rydning af dødsboer appellerende.

Vurdering af værdigenstande

Tænker du, at der muligvis kan være nogle genstande af værdi blandt tingene i dødsboet, kan det være en god idé at vælge et firma, der også har forstand på at vurdere tingene, når de er ude og bese boet. Det er ikke fordi der behøver at gemme sig værdigenstande til flere hundrede tusind kroner, men firmaerne sælger tingene fra dødsboene videre. De har derfor en god følelse med, hvad der er noget værd på markedet.

Det er ofte kvalitetsmøbler, der kan være noget værd. Har I fundet et godt firma, vil de ofte vejlede jer i, hvad den slags møbler er værd lige nu, og sammen finder I så en fast pris for hele opgaven. Overvej at få flere tilbud, hvis I kan overskue det, da I på den måde bliver sikre på, at I får den bedste pris for opgaven.